Entreprenøren M.J. Eriksson har i næsten 300 arbejdsdage undgået ulykker med fravær under byggeriet af letbanen i Ishøj. Fraværsulykker er ellers almindelige i bygge- og anlægsbranchen, og derfor fortjener M.J. Erikssons indsats ros, lyder det fra Ishøjs borgmester.

”281 arbejdsdage uden fraværsulykker er godt gået og noget, som andre arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen kan blive inspireret af. Det viser, at fokus på sikkerhed betaler sig.”

Sådan lyder reaktionen fra Ishøjs borgmester, Merete Amdisen, på nyheden om, at de håndværkere, ingeniører og andre faggrupper, som arbejder på Hovedstadens Letbane i Ishøj, har undgået ulykker med fravær på byggepladsen i 281 arbejdsdage.

Dermed har entreprenørfirmaet M.J. Eriksson, som står for bygge- og anlægsarbejdet på letbanestrækningen i Ishøj, formået at holde ulykker for døren i hele perioden, hvor der er blevet arbejdet på letbanestrækningen i Ishøj.

Fraværsulykker er ellers mere reglen end undtagelsen i den danske bygge- og anlægsbranche. Ifølge Arbejdstilsynet blev der i 2021 anmeldt 6.620 hændelser i bygge- og anlægsbranchen. Det er 1.741 flere end i 2015.

”Alle har ret til et sikkert arbejdsmiljø”

Derfor fortjener entreprenørfirmaet M.J. Eriksson ros for indsatsen, lyder det fra Ishøjs borgmester.

”Alle mennesker har ret til at arbejde i et godt og sikkert miljø, så de kan gå uskadte hjem fra arbejde. I Ishøj Kommune er vi glade for, at entreprenøren gør sig umage med at arbejde på sikkerhedskulturen, og at medarbejderne passer bedre på hinanden. Det kan andre arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen blive inspireret af,” siger Merete Amdisen.

Fokus på sikkerhed betaler sig

Som entreprenør på letbanebyggeriet er udfordringen blandt andet, at arbejdsområderne flytter rundt, og at medarbejderne hele tiden skal forholde sig til ny indretning og nye rutiner. Det kræver et konstant fokus på risici, hvis arbejdsskader skal undgås.

”Vi holder møde hver morgen og har introduktion og instruktion til dagens arbejdsområde og opgaver, så medarbejderne ved, hvad de skal være særligt opmærksomme på undervejs. Derudover arbejder vi på den lange bane med en kulturændring. Fx med fokus på, at det er sejere at bruge hjælpemidler under tunge løft frem for at spille helt og løfte selv,” fortæller M.J. Erikssons projektchef for Hovedstadens Letbane på strækningen i Ishøj, Ulrik von Voss og tilføjer:

”Vi har også fokus på at evaluere nærved-ulykker – det vil sige hændelser, der var tæt på at gå galt – og hvordan vi kan forebygge, at det sker igen. På den måde har medarbejderne hele tiden fokus på at passe på sig selv og hinanden og undgår ulykker.”

Krav om stærkere sikkerhedskultur

At M.J. Eriksson er lykkedes med at undgå fraværsulykker på strækningen i Ishøj, glæder også Hovedstadens Letbane, der er bygherre på letbanen. Allerede forud for projektstart stillede de nemlig krav om ekstra sikkerhedskurser og et højt niveau for opfølgning på ulykker og nærved-ulykker.

”Vi ville gerne udfordre holdningen om, at ulykker bare sker i den her branche. Det er et usundt tankesæt, som gør, at det bliver for nemt at skære hjørner og se gennem fingre med ting, der i sidste ende kan skabe de farlige situationer. Så vi understøtter en struktur, der gør, at vi er godt rustet til at tage en fælles dialog med vores entreprenører og deres medarbejdere om, hvordan vi sammen skaber et sikkert arbejdsmiljø på vores byggepladser og holder fast i, at man skal kunne løse sine arbejdsopgaver uden at komme til skade,” siger Henrik Bendsen, projektdirektør for Hovedstadens Letbane.