Kultur

Alt på et bræt

Foto: Ishøj Kommune

Lørdag den 10. september kl. 11-15 lukker Kulturium Bibliotek i Ishøj dørene op for en hyggelig dag med masser af brætspil. Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge.

Er du vild med brætspil og kunne du tænke dig at lære et nyt?

Så tag med til brætspilsarrangement på Kulturium Bibliotek og bliv introduceret til et nyt spil, spil med nogen du ikke kender, eller tag dit eget yndlingsspil under armen og spil på biblioteket.

Kulturium Bibliotek har et stort udvalg af forskellige spil i alle genrer og kategorier, og med næsten 150 titler, er der noget for enhver smag og aldersgruppe.

På dagen præsenterer biblioteket gæsterne for et lille udvalg af forskelligartede spil, så alle har mulighed for at lære et nyt spil at kende.

Praktiske oplysninger

Arrangementet er gratis og kræver ikke tilmelding. Bare mød op lørdag den 10. september kl. 11-15 på Kulturium Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, 2635 Ishøj.

Du kan læse mere om arrangementet på ishojbib.dk. Du behøver ikke være med fra start til slut.

En del af Vestegnens Kulturuge

Arrangementet er en del af Vestegnens Kulturuge. I år starter Vestegnens Kulturuge fredag den 9. september og frem til den 18. september, vil der være kulturarrangementer overalt på Vestegnen. Læs mere om kulturugen og se det fulde program på vkir.dk

Kommentarer