Ishøj

Anmelderrost børneforestilling kommer til Ishøj

Foto: Ishøj Kommune

Den 8. oktober kl. 13 spiller Mit Teater forestillingen ’Hvis jeg var en hund’ for de 3-9 årige børn og deres familier. Det sker i Kulturium Musikteater i Ishøj.

Det er en humoristisk og rørende historie om at være bange. Du kan møde Leonard, der er så bange for hunde, at han til sidst ønsker selv at blive en stor stærk hund…

Ros fra teateranmeldere

Af Teateravisen fremgår det blandt andet: ’Mit Teater og dramatiker Tine Grauengaard har med denne forestilling – frit efter forfatteren Wolf Erlbruchs historie’ Leonard’ – produceret en fin skildring om en angribelig hverdagsangst. På scenisk sjov og moralsk finurlig vis vender historien perspektivet om, så Leonard, der er frygtelig bange for hunde, selv bliver til en hund og herigennem opdager, at de slet ikke er så farlige, som han går og bilder sig ind.’ 

For en, der som barn selv har gennemlevet hunderædslen, går iscenesættelse og tematik her ganske enkelt op i en højere enhed. 

Har du nu fået lyst til at opleve denne skønne børneforestilling, så køb en billet til 50 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg. Der er rabat til medlemmer af Kulturium Børn.

Kommentarer