Debat og politik

DF – eller Kaos. Sandheden er at Dk udvikler sig som Sverige – blot lidt langsommere

Af Michael Pihl, Dansk Folkeparti

Folketingskandidat, Københavns Omegns Storkreds

DF – eller Kaos

Michael Pihl, Folketingskanddiat for Dansk Folkeparti i Kbh. s Omegns Storkreds

Jeg er vokset op på Vestegnen, bor der ikke mere, men kender folk i områder, hvor danskere nu er i mindretal. Her er den lokale virkelighed dén, at det ikke-vestlige indvandrermiljø demografisk har overhalet den oprindelige befolkning, og derfor sætter den kulturelle dagsorden og reelt afgør politiske valg. Når mediefolk for et par år siden hånligt kunne glæde sig over indvandringskritiske vestegnsborgmestres endelige forstummen, er det ikke, fordi problemerne er løst, men fordi befolkningsudskiftningen nu er fuldbyrdet – og derfor afgør den politiske og kulturelle magt. Befolkningsudskiftningen slår igennem elektoralt og vestegnsborgmestrene retter ind. Ligesom de gjorde i 1980’erne, hvor Vibeke Storm Rasmussens fornuftige rapport blev slagtet af Socialdemokratiets politiske elite. I dag tror nogle sig sikre p.g.a. mediernes snak om Danmarks angiveligt ”stramme udlændingepolitik”. Men sandheden er; at tilstrømningen i mange år blot er fortsat. Samme udvikling som i Sverige, men langsommere. Derfor er der brug for virkningsfulde stramninger i udlændingepolitikken – fremfor symbolpolitik. Derfor er der brug for et nødvendigt opgør med forældede og skadelige konventioner. Derfor er der fortsat brug for Dansk Folkeparti i Folketinget. DF er det eneste nationalkonservative parti, der forsvarer almindelige lønmodtageres interesser.

Kommentarer