Ishøj

Dissing & Las giver koncert i Ishøj

Foto: Ishøj Kommune

Sange løfter sig på nye magiske måder i Kulturium Musikteater i Ishøj den 11. november kl. 20, når Dissing og Las serverer deres nye repertoire på dansk.

Dissing & Las kan noget helt særligt. Det er svært at sætte fingeren på, præcist hvad det er, de gør, men der er en særlig stemning i lokalet fra det øjeblik, de går på scenen.

“Vi sad en aften og drømte os hen. Tænk hvis det var os, der havde lavet ‘Barndommens Gade’ eller ‘Nu hvor du har brændt mig af’… Eller hvad med CV Jørgensen, eller den der I ved nok? Og så blev vi enige om at lade som om. Prøve at synge dem, som om det var vores egne. Hvilket det jo på en måde også er. For det er sange, vi allesammen ejer i vores hjerter,” lyder det fra Dissing og Las Trio.

De danske sange kan mærkes

De glæder sig til at spille sange fra deres egne album, og så de sange på dansk, som bare må med denne aften. Når det hele bliver flettet sammen, løfter sangene sig på nye magiske måder, som alle kan mærke og tage med hjem.

Billet til koncerten koster 195 kr. og kan købes på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg.

Kommentarer