Kultur

En gal historietime med forvirring og morskab

Der er fuld fart på i den næste børneteaterforestilling i Kulturium Musikteater i Ishøj den 2. oktober kl. 13. Her vil to skøre fortællere, Sigurt Skallesmækker og Jakob Brødløs, kaste sig ud i at beretningen om Grevens Fejde

Det gælder kampen om den danske trone, det handler om bondeoprør og om alle de farverige personligheder. Det er utroligt underholdende at overvære denne gale historietime, hvor fortælling og musik går op i en højere enhed og skaber stemning, forvirring og morskab.

Historie i børnhøjde

Grevens Fejde er målrettet børn i alderen 8-12 år og deres forældre eller bedsteforældre. Der er garanti for gode grin, drama og virkelig god underholdning for såvel unge som ældre.

Billetter koster 25 kr. for børn og unge og 50 kr. for voksne. Medlemmer af børnekultur-klubben ”Giraf” kan hente gratis billet og deres medfølgende voksne kan købe til 35 kr. på kulturium.dk eller i musikteatrets billetsalg.

Kommentarer