Festlig aften med musik og forfattertalk på Ishøj Bibliotek
Onsdag den 27. april kl. 19 inviterer Kulturium Bibliotek i Ishøj til en aften i selskab med forfatter Johanne Mygind – krydret med musik af Lotte Seide og ’Biker’, som vil spille musik fra 70’erne.
Forfatter, journalist og dokumentarist Johanne Mygind debuterede i 2021 med den rå og rørende slægtsroman ’Kærlighedens år’ om mødre og døtre, kvindeliv, frigørelse og frihed.
Tag med til en festlig aften hvor bibliotekar Marianne Träff taler med Johanne Mygind. De to musikere Lotte Seide og ’Biker’ spiller musik fra 70’erne og egne kompositioner.
Gratis arrangement med tilmelding
Arrangementet ’Kærlighed og frihed – alting har en pris’ er gratis men billetbestilling er nødvendig via bibliotekets hjemmeside, ishojbib.dk.
Arrangementet finder sted på Kulturium Bibliotek, Ishøj Store Torv 1, 2635 Ishøj
Kommentarer