Kultur

Inspiration til sommerferielæsning i byhaven

Foto: Ishøj Kommune

Kulturium Bibliotek i Ishøj inviterer til et par hyggelige timer i Ishøj Byhave den 11. juni, hvor du kan finde inspiration til sommerferiens læsning.

Sommerferien er lige om hjørnet og måske er rejsen sydpå eller sommerhuset allerede booket. Men har du styr på sommerferielitteraturen?

Lørdag den 11. juni kl. 11-13 slutter Kulturium Bibliotek traditionen tro forårssæsonen af i Byhaven, når litteraturformidlere Marianne Träff og Thomas Tiedje kommer med deres bud på de bedste romaner og fagbøger til ferien, stranden og sommerhuset.

Undervejs vil der desuden være en lille quiz. Kulturium Bibliotek byder på et mindre traktement til arrangementet.

Billetter

Gratis billetter bookes via arrangementet på ishojbib.dk. Der er begrænsede antal billetter til arrangementet.

Kommentarer