Samfund

Ishøjs unge er landets hurtigste til at studere videre

Ishøj ligger på førstepladsen og dermed i den absolutte top, når man ser på, hvem der fra 2021-årgangen straks gik i gang med en ny uddannelse efter gymnasiet.

Da studenterhuen var i hus for Ishøjs studenter fra årgang 2021, valgte 36 procent at gå direkte videre på studiet. Det placerer Ishøj på førstepladsen, når man ser på, hvem der straks gik i gang med en ny uddannelse, oplyser Danmarks Statistik.

Sammen med Ishøj i den absolutte top ligger også Brøndby med 28 procent og Albertslund med 25 procent. Dermed adskiller Ishøj og de andre vestegnskommuner sig fra landsgennemsnittet, som kun er 13 procent.

Den nyhed vækker begejstring hos rektoren på Sydkysten Gymnasium.

”Vi var godt klar, at vi havde en god overgangsprocent, men at vi har den højeste i landet, er jo virkelig glædeligt. Det viser, at de unge lærer noget og trives på deres studier, og samtidig lever det jo op til politikernes ønske om, at de unge helst hurtigt skal afslutte deres uddannelse og bidrage til samfundsøkonomien,” siger Camilla Kofod.

Godt for Ishøjs udvikling

Hos Ishøjs borgmester Merete Amdisen er der også stor tilfredshed over, at Ishøjs unge er ambitiøse og har mod på at komme hurtigt videre i uddannelse efter gymnasietiden.

”Jeg bliver stolt på de unges vegne, og det glæder mig, at de har fokus på at udvikle deres potentiale til fulde og gerne vil sikre sig gode jobs i fremtiden. Vi ved, at uddannelse er en gevinst både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det betyder også noget for Ishøjs udviklingsmuligheder, at unge tilegner sig ny viden og forskellige kvalifikationer. Især hvis de bliver boende,” siger Merete Amdisen.

“Begge dele er lige prisværdigt”

Ifølge Danmarks Statistik kan den høje andel på Vestegnen hænge sammen med, at det også er de kommuner, som har den højeste andel af unge indvandrere og efterkommere.

De vælger nemlig i langt højere grad at fortsætte direkte med studiet efter gymnasiet, hvor etnisk danske unge er mere tilbøjelige til at vælge et sabbatsår.

”Det er jo formentlig noget kulturelt, som gør forskellen. Unge indvandrere og efterkommere har fart på. De har ambitioner og vil rigtig gerne hurtigt ud i uddannelse og gode jobs. Mens etnisk danske unge gerne vil bruge et sabbatsår til at realisere sig selv, hvor de kommer i livets skole med bl.a., jobs, rejser og mødet med andre kulturer. Begge dele er lige prisværdigt,” siger Camilla Kofod.

Kommentarer