Kultur

Koncert med Drew Sycamore i Ishøj

Photo: Ishøj Kommune

Fredag den 15. oktober kan du opleve Drew Sycamore, når hun gæster Kulturium Musikteater i Ishøj

Med tre nr. 1 radiohits på stribe har Drew Sycamore med Take It Back, I Wanna be Dancing og 45 Fahrenheit Girl manifesteret sig som en af de nye stærke profiler på den danske musikscene.

Nu kan du opleve Drew Sycamore live i Kulturium Musikteater, hvor hun giver koncert den 15. oktober kl. 20.

Det anmelderroste debutalbum Brutal udkom i oktober 2019, hvor kodeordet for arbejdsprocessen var perfektion, i modsætning til det nye album, Sycamore fra 2021 om hvilket Drew Sycamore udtaler:

”Jeg skulle ud, hvor jeg ikke kunne bunde, give slip for kontrollen og gå efter mavefornemmelsen. Denne proces med Frederik & Fridolin Nordsø har været så simpel og så rigtig og på ingen måde kalkuleret, men nærmest en leg med hovedet sat til side. For eksempel er nummeret I Wanna Be Dancing ren energi, en frihedsproces samtidig med dybde og samhørighed.”

Billetter koster 200 kr. og kan købes på Kulturium Musikteaters hjemmeside via kulturium.dk

Om Drew Sycamore

Drew Sycamore er halv waliser/halvt dansk og voksede op i Nordjylland, hvor hun lagde øre til historier om Wales og London, som var en stor del af hendes mors og mormors liv.

Det gav benzin til rejsen mod England, et land identisk med mange musikalske drømme, et sted hun også følte sig hjemme også hjulpet på vej af sin mors historier.

Efter seks år i England vendte hun tilbage til Danmark i 2015, og flyttede til København, hvor hun startede sin solokarriere og fik skrevet en del sange bl.a. for og med Medina, Gulddreng, Dúné mfl.

Kommentarer