Kultur

Kulturium livestreamer fra krimimessen i Horsens

Lørdag den 9. oktober livestreamer Kulturium Bibliotek i Ishøj fra krimimessen i Horsens

Er du fan af krimigenren, og har du sommetider ærgret dig over, at der er så langt til Horsens, som hvert år i oktober lægger fængsel til Nordeuropas største krimifestival, Krimimessen?

Så er der godt nyt til dig. Den 9. oktober fra kl. 10-14 kan du nemlig lægge vejen forbi Kulturium Bibliotek i Ishøj, som vil livestreame fra krimimessens scener med spændende forfatterinterviews og debatter. Biblioteket står klar med kaffe og citronmåne i ægte politibetjent-kliché-stil.

Du kan læse hele programmet på krimimessen.dk.

Gratis arrangement med tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig via Kulturium Biblioteks hjemmeside, ishojbib.dk. Der er begrænsede pladser.

Kommentarer