Ishøj

Kulturium Musikteater inviterer til fodbold og fællesskab i Ishøj

Grafik: Kulturium Musikteater

Tirsdag den 22. november åbner Kulturium Musikteater dørene op til storskærmsvisning af den første af Danmarks tre VM-kampe. I foyeren kan du blive klogere på debatten om VM i Qatar, mens du nyder en drink, der støtter Amnestys arbejde for menneskerettigheder.

Så er Kasper Hjulmands drenge på banen igen.

Oplev Danmarks VM-kampe på storskærm, når Kulturium Musikteater i Ishøj inviterer til de tre første kampe i slutningen af november.

Kulturiums fokus er at skabe gode rammer og fællesskab omkring kampene, når vi sammen hepper på de danske drenge.

I foyeren vil der inden kampene være mulighed for at se en lille udstilling om baggrunden for VM i Qatar og debatten om menneskerettighederne, kurateret af Kulturiums verdensmålskoordinator.

Der vil yderligere blive solgt en VM-drink, hvis omsætning doneres til Amnesty Internationals arbejde i Qatar.

Tilmelding

Arrangementerne er gratis at deltage i, men du skal tilmelde dig på kulturium.dk, da der er begrænsede pladser.

Tider

Kulturium Musikteater viser de tre kampe i gruppespillet:

  • 22. november kl. 14: Danmark – Tunesien
  • 26. november kl. 17: Frankrig – Danmark
  • 30. november kl. 16: Australien – Danmark
  • Dørene åbner en time før kampstart

Kommentarer