Natur, biologi og levende organismer i kunstudstilling
Evi Apostolou udstiller sin kunst fra 29. september til 28. oktober i Kulturium Musikteater i Ishøj. Inspirationen kommer mange steder fra – kig forbi og nyd udstillingen
Kunstneren bag værkerne, Evi Apostolou, er født og opvokset i Grækenland. Hun er uddannet fra universitetet i Athen – først i religionsvidenskab, siden fra Kunstakademiet Athens School of Fine Arts og endelig som grafisk designer på UCN i Aalborg.
Evi arbejder som udøvende kunstner og underviser i billedkunst. Hun har tidligere udstillet i Danmark, Grækenland, Italien, Frankrig, Spanien, Canada, USA og England.
Nu er turen kommet til Ishøj, og udstillingen er absolut et besøg værd.
En blandet landhandel
Billedkunstnere inspireres ofte af nogle bestemte ting og forhold. I denne udstilling kan du opleve malerier inspireret af natur, biologi, levende organismer, videnskab, teknologi, drømmenes verden og imaginære væsner.
Åbningstiden for udstillingen er alle dage mellem kl. 14 og 20. Caféen er åben imens, så der er mulighed for diverse drikkevarer i forbindelse med besøget.
Kommentarer