Kultur

Oriental Mood optræder med egyptiske stjerner

Den 20. november kan du opleve den egyptiske sangerinde Nouran Abutaleb og bassisten Samer George fra Cairo, når de sammen med Oriental Mood gæster Kulturium Musikteater i Ishøj i forbindelse med spillestedets Global Culture Club

Glæd dig til en aften med verdensmusik inspireret af Mellemøsten, Balkan, Indien og Andalusien, når Kulturium Musikteater i Ishøj den 20. november åbner dørene for Oriental Mood feat. Nouran Abutaleb og Samer George.

Musikken er baseret på en hybrid af den libanesiske sangerinde Fayruz’ sange og egne kompositioner.

Upcoming stjerne fører an

Den egyptiske sangerinde Nouran Abutaleb er en upcoming stjerne i Egypten med Cairo som base. Hendes idol er den libanesiske sangerinde Fayruz, som hendes stemme også ligger tæt op ad.

Samer George, der spiller bas denne aften, er desuden kapelmester for bandet Eftakasat, og har spillet med bl.a. Al Di Meola m.fl.

Oriental Mood består af Poul J. Knudsen på guitar, Mirwais Fedai på indisk tabla, bandleader Lars Bo “Khaled” Kujahn på kanun, arabisk percussion og Lars Fiil på piano.

Køb din billet her

Billetter koster 175 kr. og kan købes på Kulturium Musikteaters hjemmeside via kulturium.dk

Kommentarer