112

To personbiler i voldsomt sammenstød på Ishøj Strandvej

Fotos: Presse-fotos.dk

Der skete onsdag middag et voldsomt sammenstød mellem to personbiler i krydset mellem Ishøj Stationsvej og Ishøj Strandvej.

Beredskab Øst var kort efter på stedet med ambulance og slukningskøretøj.

Beredskabet spærrede krydset for at få arbejdsro ved uheldsstedet, men trafikken var kun kortvarigt påvirket.

En kvinde blev hjulpet ud af det ene køretøj, men tilsyneladende er der ikke sket livstruende personskader i forbindelse med uheldet.

Fotos: Presse-fotos.dk

Kommentarer